Vigtig viden om konfirmationen

Konfirmation er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Konfirmation betyder ’at bekræfte’, og det er dåben, der bliver bekræftet ved konfirmation. Du kan læse mere om konfirmationen på www.folkekirken.dk

For at blive konfirmeret skal man være døbt. Hvis man ikke er døbt, kan man aftale konfirmanddåb med præsten. 
   
Hvem kan blive konfirmeret i Jersie Kirke?
Alle, der bor i Jersie og Kirke Skensved Sogne, kan blive konfirmeret i Jersie Kirke. Er du i tvivl om, hvor sognegrænsen går, kan du på www.sogn.dk se, hvilket sogn du hører til.

Derudover kan alle børn, der går på sognets skoler, konfirmeres i Jersie Kirke. Det gælder Uglegårdsskolen, Sydkystens Privatskole og Jersie Lilleskole.

Uglegårdsskolen: Alle, som går på Uglegårdsskolen, har tilbud om at blive konfirmeret i Jersie Kirke.

Sydkystens Privatskole: Alle som går på Sydkystens Privatskole, uanset bopælssogn, bliver tilbudt at blive konfirmeret i Jersie Kirke.

Jersie Lilleskole: Alle som går på Jersie Lilleskole, uanset bopælssogn, bliver tilbudt at blive konfirmeret i Jersie Kirke. Disse eleverne skal gå til konfirmationsforberedelse i Menighedshuset i Jersie Landsby – ved siden af kirken.
 
Børn, der bor i sognet, men går på andre skoler eller bliver hjemmeskolet, kan også blive konfirmeret i Jersie Kirke.
Bor dit barn i sognet og ønsker at blive konfirmeret i Jersie kirke, er I velkommen til det. Når de øvrige hold er etableret, vil I få tilbudt en konfirmationsdag.
 
 
Er det muligt at få konfirmationshjælp?
Menighedsplejen tilbyder økonomisk støtte til konfirmationer. Når konfirmationsforberedelserne er gået i gang, kan du kontakte den præst, som skal konfirmere dit barn for at høre mere om mulighederne for økonomisk støtte.


Du er altid velkommen til at kontakte kordegnen for Jersie og Kirke Skensved sogne for at høre nærmere om konfirmationshjælp. Kordegnekontoret har åbent tirsdag – fredag kl. 10-12 og ligger på adressen Birkevænget 40, 2680 Solrød Strand. Du kan også kontakt kordegnen på mail jersie.sogn@km.dk eller tlf. 56 14 22 88.