Babysalmesang
Sang og musik har en enorm betydning for det menneskelige sind. Også meget små børn har en fornemmelse for musik. Først og fremmest fornemmer de, når far eller mor synger for dem. Babysalmesang stimulerer barnet og skaber kontakt, nærvær og glæde.
Babysalmesang i Jersie Kirke bliver tilbudt babyer i alderen 0-12 måneder og deres forældre. Babysalmesang er ledet af Svafa Thorhallsdottir, der er udover at være konservatorieuddannet er uddannet sangpædagog.
Vi sidder på madrasser i sognehuset. Vi synger og danser salmer og sange, spiller på små instrumenter, laver fagter, puster sæbebobler og lytter til smukke klange. Når vi er færdige, er der kaffe, te og tid til at hyggesnakke. Man behøver ingen forkundskaber for at være med – alle er velkomne.
Du kan tilmelde dig og din lille baby på sognemail jersie.sogn@km.dk. Skriv dit navn, dit barns navn og alder samt jeres kontakoplysninger (mail & tlf.).
Ved tilmelding deltager du på et hold over 5-6 sammenhængende uger (med undtagelse af skoleferie og helligdage).
Hvis du ikke får plads på et hold: skriv til kordegnen som administrerer ventelisten.
Der er undervisning mandage kl. 10.30-11.30 Jersie Sognehus, Birkevænget 40.
Det er gratis at deltage.