Konfirmationsforberedelse  

I Jersie sogn er konfirmationsforberedelse et tilbud til elever i 8. klasse. Det er et forløb, hvor barnet har mulighed for at stille spørgsmål, tænke stort, grine, synge, være i fællesskab og ikke mindst at blive klogere på sig selv, andre, livet og kristendommen.
 
Er du eller dit barn i tvivl, om konfirmation er det rigtige valg? Så er man stadig meget velkommen til konfirmationsforberedelse. Det er også for dem, der er nysgerrige, undersøgende eller bare gerne vil finde ud af, hvad det egentlig handler om. Tvivl og spørgsmål er en stor del af det at være barn og på vej til ung.
 
Har man tilmeldt sig konfirmationsforberedelse, er der mødepligt.