Død, begravelse og bisættelse

Når én af vore nærmeste dør, står vi pludseligt i en meget uvant og presset situation. 

Dødsattest og anmeldelse af dødsfald
Når en person dør, skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i. Anmeldelsen skal ske senest 2 dage efter dødsfaldet og kan foretages af de pårørende eller en bedemand. Ved anmeldelsen vedlægges dødsattest, sygesikringsbevis og dåbs- eller navneattest. Var afdøde gift, skal også vielsesattesten og ægtefælles dåbs- eller navneattest vedlægges.

Bisættelse eller begravelse

Kirkelig begravelse og bisættelse er afskedsritualer, hvor venner, familie og andre tager afsked med den, de har mistet. Her er man fælles om sorgen med det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst som ramme. 

Begravelse betyder, at afdøde jordfæstes på en kirkegård. I forbindelse med dette afholdes en gudstjeneste i kirken eller kapellet, hvorefter kisten bæres til graven og præsten medvirker. Bisættelse betyder, at afdøde kremeres (brændes), og at der forud for dette afholdes en gudstjeneste i kirken eller kapellet, hvorefter kisten køres til krematoriet. Urnen med afdødes aske sættes siden ned på kirkegården. Til urnenedsættelse kan en præst også medvirke.

Hvis du kender afdødes ønsker (”Min Sidste Vilje”) har du pligt til at følge dem. Det gælder ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Hvis afdøde ikke selv har taget stilling til, om afskeden skal foregå ved bisættelse eller begravelse, må du som nærmeste pårørende træffe beslutningen.

Anmod om begravelse eller ligbrænding
Dødsfaldet skal anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest muligt efter dødsdagen. Dødsanmeldelsen sker på en blanket, som hedder "Anmodning om begravelse eller ligbrænding” på borger.dk her. På blanketten skal der stå oplysninger om afdøde, om tidspunkt for højtideligheden og om kirkegården. Begravelsesmyndigheden, kirkekontoret i afdødes bopælssogn, behandler anmodningen og sender afgørelsen til din e-boks.

Bedemand

I de fleste tilfælde henvender man sig til en bedemand, som kan tage sig af at anmelde dødsfaldet til kirkekontoret i afdødes bopælssogn og ordne det praktiske med at kontakte præst, graver og kordegn. Det er pårørendes eget valg, om man vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes. Hvis du gerne selv vil stå for det, kan du finde en vejledning til pårørende her. En bedemand kan hjælpe med mange af de praktiske ting, som skal ordnes efter et dødsfald. Bedemand udarbejder en begravelsesanmodning, der indeholder oplysning om afdøde skal bisættes eller begraves. 

Samtale med præsten
Du aftaler et møde med præsten for at forberede højtideligheden sammen. I beslutter, hvad der skal synges, og hvad der kan tales om afdøde til højtideligheden. Præsten har udvidet tavshedspligt og har erfaring med at tale med mennesker i sorg.

Mindesammenkomst

Familier har forskellige skikke for, hvad man gør efter bisættelsen eller begravelsen. Mange samler familie og venner umiddelbart efter den kirkelige handling. Det kan være en god anledning til at dele minder, synge og holde taler. Efter mindesammenkomsten vender nogle tilbage til kirkegården for at se blomsterne på gravstedet. 

Allehelgen
Hvert år den første søndag i november er det allehelgensdag. Denne søndag skaber kirken et rum til at mindes og sørge over dem, vi har mistet. I kirken bliver navnene på dem, som i årets løb er døde, læst op. I nogle familier er der tradition for at besøge familiens gravsteder til allehelgen.