02/07/2024 0 Kommentarer
Mogens Tranders fortæller om Første Verdenskrig
Mogens Tranders fortæller om Første Verdenskrig
# Ukategoriseret
Mogens Tranders fortæller om Første Verdenskrig
Han har styr på fakta og detaljerne. Mogens Tranders er optaget af Første Verdenskrig, dens kanoner og katastrofer, og tirsdag den 16. oktober kl. 14.00 til KigInd holder han foredrag om krigen i Jersie Sognehus.
»Det var en frygtelig krig, hvor den ene tåbelighed efter den anden førte til voldsomme mennesketab. Havde de konservative generaler tænkt anderledes, kunne mange liv være reddet,« siger Mogens Tranders.
Høje drabstal
Omkring ti millioner soldater mistede livet i de fire krigsår. Det skyldtes ikke mindst nye våbentyper som giftgasser og maskingeværet.
»Maskingeværet var det vigtigste våben i hele krigen. Især blev det brugt ved slaget ved Somme i 1916, hvor tyskerne på en enkelt dag nedskød 60.000 britiske soldater, hvoraf de 20.000 døde,« siger Mogens Tranders.
I sit foredrag vil han også komme ind på krigens betydning i Danmark, herunder i området ved Køge Bugt.
»Danmark var neutral under krigen, men alligevel forventede regeringen en invasion. Derfor var beredskabet højt, ikke mindst ved Mosede Fort, fordi man forventede, at fjendlige tropper ville gå i land i Køge Bugt,h siger Mogens Tranders og fortsætter:
»For den danske befolkning var krigen frygtelig. Der var begrænsninger i eksport af varer, så der kom ingen indtjening fra udlandet, og det var stort set umuligt at importere varer. Det medførte arbejdsløs og fattigdom, så det var bestemt ikke morsomt.«
100-året for krigens ophør
Den 11. november er det 100 år siden, at krigen stoppede. Og den anledning skal bruge på at gøre opmærksom på den.
»Vi må aldrig glemme Første Verdenskrig. Der skete så mange forfærdelige ting. Udover de meningsløse nedslagtninger af mennesker, var der gullaschbaronerne. De tjente mange penge på at sælge rottekød til soldaterne, og det er stadig frygteligt at læse om deres massive rigdom, mens befolkningerne led,« siger Mogens Tranders.
Der er gratis adgang til foredraget. Der kan købes kaffe til kr. 20.-.
Tekst og foto Bo Nygaard Larsen
Kommentarer